Sebastian Lynggaard

Herlige Svend

Sebastian Lynggaard er manden bag Instagramprofilen Herlige Svend, som laver memes om alt fra hverdagens banaliteter til sexisme. Mere end 100.000 følger med i hans skarpe, underholdende og samfundsrelevante pastelunivers.

Derudover er Sebastian vært på DR-podcasten Hjerteflimmer for Voksne, forfatter til Mandsforræder (2022) og MUS (2024) og en garvet konferencier og debattør.

Sebastian kan bookes til alt fra foredrag og talks til workshops, værtskab og moderatorjobs.

Kampagnesamarbejder

Sebastian har løbende kampagnesamarbejder med Zetland og Betty Nansen Teatret og er åben for andre samarbejder.

Foredrag: Hvad vil det sige at forråde sit køn?
Da jeg var anonym på instagram, skulle jeg steriliseres, jeg skulle voldtages, jeg skulle lukke røven, for jeg forstod ikke noget alligevel. Da jeg stod frem som mand, fik jeg at vide, at jeg skulle skamme mig, at jeg var i gang med at forråde mit eget køn. Men hvad vil det egentlig sige at forråde sit køn? Det forsøger jeg at give mit svar på i det her foredrag, hvor jeg også kommer omkring historien om Herlige Svend og hvorfor et par enkelte sure beskeder i min indbakke i virkeligheden er toppen af et isbjerg af problemer, som det kun er mænd, der kan løse. I hvert fald hvis vi ikke vil blive overflødige.
Workshop: Kan man meme en årsrapport?

Selv de kedeligste ting kan memes. En årsrapport er måske at stramme den, men lad os nu se. Hvordan har humor ændret sig på internettet og hvorfor er indforståethed pludselig et af de vigtigste humorkriterier? I denne lille interaktive workshop kommer vi forbi humor som disciplin, memes som internettets monument, og jeg giver feedback og tips til at kommunikere med humor, så internettet forstår det – og så ingen falder igennem: Hverken medarbejder eller virksomhed.

Fotograf: Rita Kuhlmann

Instagram
Hjemmeside